Anti-mobbestrategi og handleplan

På Søndre Skole har vi et mål om at sikre god trivsel for alle skolens interessenter. 

Skolens definition af mobning:

En person bliver mobbet, når personen oplever sig udsat i fællesskabet som følge af, at han eller hun systematisk over en vis periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Negative handlinger kan såvel praktiseres via sociale medier samt i ”Det fysiske rum”.

Negative handlinger kan for eksempel være:

• Direkte fysisk vold (spark, slag osv.)

• Handlinger ledsaget af ord, trusler, hån eller sige ubehagelige eller lede ting.

• Handlinger uden ord ved hjælp af grimasser, gestus eller ved at vende ryggen til vedkommende

• Udelukkelse af fællesskabet

• Deling af private forhold på sociale medier

• Krænkende omtale på sociale medier,

• Krænkende omtale i forhold til trosretning, udseende, seksualitet etc.

Mobning lever højt på hemmeligheder og angst. Derfor er det ikke sikkert, at forældre og personale altid bliver involveret. Ofte sker involveringen først meget sent i forløbet.

Forældre og personale skal være opmærksomme på ændret adfærd hos barnet, da den ændrede adfærd kan være udtryk for mobning.

Ændret adfærd hos et barn kan være:

• Vil ikke i skole

• Er bange for selv at gå/cykle til og fra skole

• Kommer gentagne gange hjem med ødelagte ejendele

• Har blå mærker skader og skrammer, som ikke umiddelbart er forklarlige

• Har ingen god ven i fritiden

• Har søvnbesvær

• Isolerer sig

• Virker trist, opfarende eller deprimeret

• Uforklarlig sygdom

• Mistet selvtillid

  Sådan fremmer vi det gode fællesskab og forebygger mobning: 

• På Søndre Skole betragter vi børn og unges mulighed for at indgå i et trygt fællesskab som helt grundlæggende for børnenes- og de unges mulighed for at lære- og udvikle sig tilfredsstillende.

• Alt fagpersonale på Søndre Skole forventes at bidrage til en kultur, hvor elever og forældre oplever, at det er velkomment at sætte ord på oplevet mistrivsel eller utryghed. Bl.a. har forældre altid mulighed for at anmode om en samtale med deres barns kontaktlærere.

• Alle kontaktlærere forventes løbende at inddrage deres elever i en drøftelse af, hvorvidt der i deres klasse er et trygt fællesskab. På baggrund af denne drøftelse vurderer kontaktlærerne, hvorvidt der er fundet anledning til at gøre særlige tiltag for at sikre alle elevers tryghed i klassefællesskabet. Hvis kontaktlærerne vurderer, at der er grundlag for at arbejde med klassefællesskabet, orienteres forældregruppen altid om dette.

• Hvis skolens fagpersonale mangler perspektiver på, hvorledes klassefællesskabet kan udvikles, er fagpersonalet altid velkommen til at anmode skolens ledelse om inspiration til dette arbejde.

  Tiltag ved oplevet og identificeret mobning.

• Såfremt et barn, forældre eller repræsentanter fra skolens fagpersonale oplever, at et barn bliver mobbet, forventes det, at skolens fagpersonale hurtigst muligt indkalder til et fysisk møde med henblik på at skabe overblik over situationen samt med henblik på at aftale, hvordan oplevelsen af mobning håndteres. Hvis det i forbindelse med mødet vurderes, at der er tale om regulær mobning jf. skolens definition på mobning, så er kontaktlæreren med hjælp fra skolens ledelse tovholdere på, at der inden 10 arbejdsdage udarbejdes en handlingsplan med det formål at komme mobningen til livs.

• Hvis der efter mødet mellem hjem og skole er uenighed om, hvorvidt der er tale om mobning jf. skolens definition, så forventes skolens fagpersonale at inddrage skolens ledelse i vurderingen af, hvorvidt der er tale om mobning. Hvis ledelsen vurderer, at der kan være tale om mobning vil skolen inden 10 arbejdsdage fra ledelsens stillingtagen udarbejde en handlingsplan med det formål at komme den potentielle mobning til livs. Hvis skolens ledelse ikke vurderer, at der er tale om mobning jf. skolens definition, så orienterer ledelsen barnets forældre om, hvad skolen aktuelt kan bidrage med for at understøtte en positiv udvikling for det barn henvendelsen handle om.

• Forældre der ikke er tilfredse med ledelsens stillingtagen, har mulighed for at indbringe deres utilfredshed for ”Den nationale klageinstans mod mobning”. Såfremt skolen erfarer, at forældre er utilfredse med ledelsens vurdering bør forældrene orienteres om muligheden for at klage til: ”Den nationale klageinstans mod mobning”.

En handleplan i forlængelse af identificeret mobning eller potentielt mobning skal altid indeholde følgende:

• En beskrivelse af målet med indsatsen

• En beskrivelse af samarbejdet med de implicerede elever og forældre. Herunder en beskrivelse af de handlinger, som børnenes forældre har forpligtet sig til at bidrage med.

• En beskrivelse af indsatser og fokusområder fra skolen

• Overvejelser omkring, hvordan forældre til implicerede samt øvrige børn orienteres og inddrages.
• Tidspunkt og form for evaluering af status. 

Gode råd til elever:

• Du har ret til at kunne være i fred. Hvis du bliver mobbet, er du nødt til at fortælle det til en voksen

• Lad være med at iagttage mobning uden at gøre noget

Tre faktorer er altafgørende i kampen mod mobning.

• Mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne

• Forældre der tager et medansvar

• Engageret personale, der fremstår som gode rollemodeller, og som kan se handlemuligheder i forhold til et barn eller en børnegruppe med mistrivsel.

Revideret i skolebestyrelsen 21. september 2023