Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Retningslinjer vedr. devises på Søndre Skole

Retningslinjer vedr. elevernes adgang til devises i skoletiden

På Søndre Skole tillægges det stor værdi, at eleverne tilbydes en hverdag, hvor de dannes til vedholdenhed, fordybelse samt opmærksomt samvær med deres skolekammerater. 

I lyset af ovenstående skal såvel undervisningen samt frikvartererne struktureres på en måde, så elevernes arbejde og trivsel ikke unødigt forstyrres af påvirkninger fra diverse elektroniske devises som smartphones, smartwatchs, tablets mv.

I lyste af ovenstående har skolens bestyrelse besluttet, at Søndre Skole er ”Mobilfri Skole”. Herunder er det skitseret, hvorledes skolen udmønter bestyrelsens beslutning:

 

0.kl. – 2.kl. samt i skolens SFO

Mobiler og smartwatchs forventes at blive i børnenes tasker, mens børnene opholder sig i skole samt SFO. I SFO’en er der ophængt et antal ure, så børnene altid har let adgang til se, hvad klokken er.

 

3.kl. – 5.kl. 

Alle lærere indsamler mobiler og smartwatchs i begyndelsen af skoledagen, og disse udleveres som udgangspunkt først, når skoledagen er forbi. Mobiltelefoner kan i afgrænsede perioder bruges i undervisningen, hvis læreren vurderer, at dette tjener et fagligt formål i elevernes læring.

 

6.kl. – 9.kl.

Alle lærere indsamler mobiler i begyndelsen af skoledagen, og disse udleveres som udgangspunkt først, når skoledagen er forbi. Mobiltelefoner kan i afgrænsede perioder bruges i undervisningen, hvis læreren vurderer, at dette tjener et fagligt formål i elevernes læring.

 

Ved regelbrud

Hvis elever ved flere lejligheder ikke respekterer skolens retningslinjer, vil elevernes forældre blive kontaktet af skolens fagpersonale omkring problemstillingen med en forventning om, at forældrene indgår et samarbejde med skolen om udarbejdelsen af holdbare aftaler, der på smidig vis sikrer, at eleverne ikke forstyrres af deres devises i skoletiden. 

Hvis ovenstående ikke har en effekt, indkaldes eleven med sine forældre til et møde med skolens ledelse, der skal understøtte en holdbar praksis i elevernes tilgang til deres devises i skoletiden. 

Hvis eleven efter mødet med skolens ledelse fortsat ikke respekterer skolens retningslinjer, forventes elevens forældre at sikre, at eleven fremover ikke medbringer sit devise til skolen.  

 

Øvrige forhold:

Ved særlige pædagogiske eller personlige behov, vil der for enkelte elever kunne dispenseres fra den almindelige praksis.

Skolens personale forventes at agere som gode rollemodeller i tilgangen til brug af egne devises.

Med venlig hilsen

Skolens ledelse